Ombordkørsel på Stena Nautica, der oprindelig er bygget som Niels Klim til Århus-Kalundborg Linjen i 1986.
Vi tog med Stena-Line færgen fra Grenå til Halmstad, med DCU-rabat er det virkelig billigt. Vi havde booket plads på Camping Hagön i Halmstad. Da vi ankom med færgen efter receptionens lukketid får man pr. sms en kode til en boks med anvisning af en plads og et bomkort.
Ruten fra Halmstad til Vita Sanner ved Vänern.
Vi kørte fra Halmstad lidt før kl.09. Turen gennem Gøteborg var en rædsel med vejarbejde og dårlig afmærkning og en død Garmin. Vi ankom til Swecamp Vita Sanner kort efter kl. 13. Kom på plads på en meget skrå plads, fik noget at spise, gik en tur og slappede af resten af dagen.
Stranden som har navngivet campingpladsen "Vita Sanner".
Vi lå 3 dage på Swecamp Vita Sanner. Vi var en tur ude og besøge Haverud Aquaduct, som ligger små 20 km. fra campingpladsen.
Se vores billeder fra Haverud Aquaduct
Grænseovergangen til Norge, se jeg valgte banen med noget at fortolde.
Vi havde rigtig god tid, vi ville først være i Oslo ved 13-tiden, så vi tussede rundt og gjorde klar til afgang. Vi kunne ikke få tiden til at gå længere end til klokken ni. Vi kørte uden moster Karen (vores GPS) mod Oslo og fik selvfølgelig en forkert vej, så godt gennemrystede ramte vi igen E18 ved grænsen. Vi forsøgte at betale for de øl som vi medbragte, men appen virkede ikke og tolderne holdt fri den dag, så vi gjorde ikke mere stads ud af den sag. Vi ankom til Bogstad kl. 13:30, fik anvist en plads og kørte ind, pladsen er meget skrå, men ellers ok.
Vi sad i solen resten af eftermiddagen, spiste aftensmad udenfor, og efter aftensmaden gik vi en tur rundt på pladsen. Vi opdagede, at man kan se skihopbakken på Holmenkollen fra Bogstads p-plads.
P-pladsen ved Bogstad Camping, med hop-tårnet på Holmenkollen mod himlen
Vores eneste grund til at besøge Oslo var at se Holmenkollen og skiskydningsbanen.
Vi delte vores besøg over 2 dage, den første dag gennem-travede vi skiskydningsbanen, og dag 2 var vi på ski-museet og i hop-tårnet.
Se vores billeder fra Holmenkollen.
Vi skulle ikke så langt, så morgenstunden var stille og rolig, med afgang ved 9:30-tiden. Det meste af turen var begivenhedsløs, med undtagelse af en misforståelse i en rundkørsel i Kongsberg.
Den sidste del af turen var var en grusvej med meget, som i rigtig meget stejle bakker. Da vi ankom ved 12:30-tiden fik vi den oplysning, at det meste var reserveret pga. nationaldag og pinse, men vi fik en plads. Vi besluttede at tage den indtil mandag, pga. risikoen for at vi ikke kan komme ind andre steder i pinsen. Vi prøvede at køre markisen ud, men inden den var stillet op prøvede vinden at bøje forkanten, så den blev kørt ind igen. Vi spiste frokost udenfor uden markise, sov til middag og gik en tur til kanalen og slusen.
Pladsen dagen efter.
Pladsen før påske/Nationaldags rykind.
Da vi ankom var pladsen næsten tom, første spørgsmål i receptionen, "Har I reserveret", nej det har vi ikke, så bliver det svært. Vi kiggede ud på den tomme plads, og sagde "Nåe så slemt er det vel heller ikke", vi fik en plads, men dagen efter til middag var alt besat af mennesker der havde reserveret. Så hvis du skal campere i Norge i pinsen og den falder i forbindelse med 17. maj - så reserver plads.
Årets første færge til Lunde på Telemarkskanalen.
Vi blev 8 dage i Lunde.
Vi gik langs kanalen.
Cyklede i området.
Vi tog på udflugt til:
Trætop ruten i Jønbu
Vores billeder fra Tretopturen
Hanakamjuvet i Seljord.
Vores billeder fra Hanakamjuvet
Årets første færge i Telemarkskanalen
Vi besøgte også Heddal Stavkirke, men den er så godt dokumenteret på nettet, så det undlader jeg.
Et spisepause på turen fra Lunde til Røldal i Norge på E134 kort efter Vinje på vej mod vest.
Efter en ugestid i Lunde var det på tide at se mere af Norge. Vi besluttede at fortsætte mod Fossenes Dal og Odda. Vejen op til Odda er lidt smal, så vi valgte at campere i Røldal og køre solo op til vandfaldene og Odda. Turen til Røldal var en fin tur E134 er en meget smuk vej. Vi havde en enkelt udfordring. Haukelitunellen var under renovering, så vi måtte køre med ledsagevogn på den gamle Haukelivej, oplevelsen var værst inden vi startede, da først vi kom afsted med fuld motorbremse gik det fint.
Vi tjekede ind på Røldal Hyttegrend, Camping og Caravan, en fin plads med lidt gamle, men rene toiletter.
Pladsen i Røldal
Vi var 3 nætter i Røldal - vi bliver væsentlig længere næste gang.
Billeder fra Røldal Hyttegrend, Camping og Caravan
Vi besøgte Fossenes dal og Odda.
Billeder fra Fossenes Dal
E134 mod Stavanger
Fra Røldal fortsatte vi på E134 gennem Stavanger til Egersund. Her valgte vi Skadbjerg Camping.
Billeder fra turen
Image Description
Use Mobirise website building software to create multiple sites for commercial and non-profit projects. Click on the image in this block to replace it. You can add a description below your image, or on the side. If you want to hide some of the text fields, open the Block parameters, and uncheck relevant options.
Free AI Website Maker